Anne-Charlotte Finderup Berg: Fra Receptionschef til Hotelchef
Hos Ligula Hospitality Group er vi stolte af at kunne annoncere, at vores tidligere Receptionschef Anne-Charlotte nu har overtaget rollen som Hotelchef på ProfilHotels Mercur. Denne forfremmelse markerer ikke blot en vigtig milepæl i Anne-Charlottes karriere, men er også et tydeligt eksempel på vores ambition om at udvikle og fastholde talent internt.
Anne-Charlotte startede sin rejse på ProfilHotels Mercur i 2023 som Receptionschef. Med et stærkt fokus på gæsteservice, ledelse og samarbejde blev hun hurtigt en central del af hotellets daglige drift og kultur. Hendes naturlige lederevner, forståelse for hotellets kerneværdier og ivrige behov for at tilegne sig nye kompetencer gjorde hende til et oplagt emne for yderligere ansvar. Blot et år efter hendes ansættelse påtog hun sig ansvaret som Hotelchef i en interimsstilling på et år, hvor Anne-Charlotte fik mulighed for at udforske og tilegne sig endnu flere faglige kompetencer.
”Det har været en spændende og lærerig rejse, og jeg er taknemmelig for den tillid, jeg er blevet vist, og for den støtte og faglige opbakning, jeg har fået undervejs. Jeg ser frem til at fortsætte med at udvikle både mig selv og hotellet i min nye rolle” – fortæller Anne-Charlotte.
Anne-Charlotte håber, at hun i fremtiden kan hjælpe med at spotte nye talenter, som vi kan coache til at avancere inden for faget hotel- og restaurantledelse.
Om Ligula Hospitality Group
Ligula Hospitality Group är moderbolag i en privatägd koncern i stark tillväxt som äger, förvaltar och utvecklar varumärken och koncept inom hotell- och restaurangnäringen. Vi driver idag 33 hotell på 16 orter i Sverige, sju hotell i Tyskland och fem hotell i Danmark (Köpenhamn), totalt 46 hotell. Hotellverksamheten bedrivs under varumärkena Collection by Ligula, ProfilHotels by Ligula, Apartments by Ligula, Motel L by Ligula och Good Morning Hotels by Ligula. Genom franchiseavtal med BWH Hotels driver Ligula även fem Best Western Plus hotell. Läs mer på www.ligula.se




